Overtryk kræver tætte samlinger
En brændeovn er afhængig af skorstenens naturlige træk, mens en pilleovn har en røgsuger, der aktivt skubber røggassen ud. Det giver overtryk i røret. En utæt samling på et brændeovnsrør trækker luft ind, men på en pilleovn presser den røg ud i rummet. Samlingerne tætnes derfor med en silikonepakning, der passer til rørets dimension, og alle dele i føringen skal have samme diameter.
Rørene er af sortlakeret, varmefast stål på 1,2 mm og CE-mærkede. Ø80 er den udvendige diameter, mens den indvendige er 77,6 mm, og det er værd at kontrollere målet på ovnens afgang, før du bestiller.
Lige rør, bøjninger og overgange
Røgrøret er forbindelsen mellem ovnen og skorstenen, og hvordan en komplet føring sættes sammen del for del, er gennemgået under røgrør i Ø80.
Den direkte føring bygges af lige røgrør på 250, 500 og 1.000 mm, og et teleskoprør gør det muligt at tilpasse længden præcist uden at skære rørene til. Skal føringen udenom et hjørne eller op mod loftet, bruges bøjninger på 45 eller 90 grader, med eller uden renselem. Hver bøjning øger modstanden i føringen, og de fleste producenter angiver i manualen, hvor lang føringen må være, og hvor mange bøjninger den må have. Planlæg derfor en føring, der er så kort og har så få bøjninger som muligt.
Mange pilleovne kobles på en eksisterende skorsten, ofte fra en tidligere brændeovn med større diameter. Her bruges en overgang fra Ø80 til fx Ø100 eller Ø150 i væggen eller til en dækplade i loftet. Går røret gennem en mur, sidder det i en murbøsning, og samlemuffer, rørbæringer og rosetter til at afslutte gennemføringen findes blandt tilbehør til røgrør.
Renselem og sodpotte
Sod og aske sætter sig i røret, især i bøjningerne. Et rør eller en bøjning med renselem giver adgang til at rense føringen uden at skille den ad, og et T-stykke med sodpotte i bunden af en lodret føring samler sod og kondens op, så det ikke falder tilbage mod ovnen. Røret renses med en rensebørste i samme diameter på et fleksibelt kabel, der kan føres gennem bøjningerne. Hvor ofte det skal gøres, afhænger af forbruget, men typisk mindst én gang pr. fyringssæson.
